Du er her: 

Sogneudflugt til Næsby og Bogense

 

 

 

Sogneudflugten gik i år til Fyn, og Ulla Henningsen havde endnu engang planlagt en helt fantastisk tur.

Vi besøgte Jens Galschiøts kunstnerværksted i Næsby. Han fortalte med stor entusiasme om sine værker, og før vi kørte videre fik vi også hans spændende livshistorie over et glas rødvin.

I Bogense viste Ulla os kirken og fortalte om dens historie. Efterfølgende guidede hun os rundt til byens seværdigheder. En interessant vandring mellem talrige historiske bygninger.

Til sidst var der middag i Fiskehuset på havnen, og alle 80 deltagere tog godt fra i den store, bugnende fiskebuffet.

En dejlig dag! Vi glæder os allerede til næste sognetur!